Deir El Medina:
Håndværkerby og -grave

Arbejdsprocessen

Etableringen af de kongelige grave har været et enormt arbejde, der blev påbegyndt straks ved en ny faraos indsættelse.

Der skulle findes en egnet lokalitet, hvor bjergarten var passende at arbejde i uden risiko for sammenstyrtning. Arkitekter skulle lægge planer og ændre dem, hvis man stødte på vanskeligheder. Selve udhugningen i klippen foregik med stenøkser og –mejsler.

Der er enkelte grave, hvor man ikke nåede at blive færdig inden begravelsen, så vi i dag kan se de forskellige stadier i tilblivelsesprocessen.

Efter finhugning skulle væggene pudses op, så de blev glatte. Dernæst gik designer-ne og kunstnerne i gang med at skitsere udformning af billeder og tekster. De blev tegnet op med kul og tilrettet, derpå hugget ud i relief, glattet og til sidst farvelagt.

Håndværkerbyen

Disse processer har krævet fagfolk og specialister af mange slags, så i perioden 1500-1100 fvt. groede der en hel by frem, der blev en slags minisamfund for gravbyggerne. Stedet kaldes i dag for Deir El-medina og er udgravet og grundigt undersøgt.

Håndværkerbyen bestod af omkring 20 boliger bygget tæt sammen som rækkehuse med op til 100 indbyggere. Desuden 40 værksteder, en begravelsesplads og et lille tempel. Et stort hul nord for byen blev brugt som lossepladsen og herfra har man udgravet i 1000-vis af flade sten og potteskår brugt til skitser, notater, beregninger og beskeder. Takket være denne enorme informationsmængde har forskerne i dag et meget nuanceret billede af dagliglivet i håndværkerbyen.

Det står f. eks. klart, at arbejderne ikke var slaver, men selvstændige fagfolk, der nød anseelse i kraft af deres betydningsfulde arbejde. De kunne både læse og skrive og stod direkte i kongens og vesirens tjeneste. Man har endda beretninger om, at de på et tidspunkt, hvor kornpriserne steg, truede med strejke for at få højere løn.

Deres egne grave

Selvfølgelig skulle arkitekter, billedhuggere og håndværksmestre også bruge deres færdigheder ved udformningen af deres egne grave, så her finder vi nogen af de mest charmerende og farvestrålende udsmykninger. De var ikke så bundet af deres guddommelighed som faraoen, så der blev større spillerum for billeder fra dagliglivet. Jeg har affotograferet nogle postkort, der viser et par udvalgte eksempler på det.

Gravene var ikke så store, men til gengæld har de fineste været forsynet med deres egne små "husmandspyramider". Absolut et besøg værd.