Dødetemplerne

Mellem det område, der regelmæssigt blev oversvømmet af Nilen og de ugæstfrie, golde bjerge ind mod Sahara ligger en smal stribe ørkenland. Overalt, hvor man graver i dette område, finder man arkæologiske rester i jorden. Af mange bygninger findes kun fundamenterne tilbage, men andre er forbløffende velbevarede med gigantiske søjlehaller, enorme indgangsportaler, de såkaldte pyloner, og en overflod af  relieffer og indskrifter. På beskyttede, skyggefulde steder er endda rester af den oprindelige farvestrålende bemaling bevaret.

Gennem mange århundreder byggede Egyptens faraoer her templer til ære for de døde og guderne. Templerne var ikke begravelsespladser, men monumenter og steder, hvor de mange ceremonier kunne foregå.

På dette luftfoto er nogle af de største templer markeret sammen med det store Malkata palads.

Det er tydeligt, at templerne er placeret lige på kanten til selve nildalen, der hvor der i dag er landbrug. Det gjorde det let at sejle til alle lokaliteterne i over-svømmelsesperioden. Kun Amen-hotep II's tempel lå på oversvøm-met jord.

Når Nilen stod lavt, benyttede man et omfattende system af kanaler og kunstige bassiner til transport og bådceremonier. Der har f. eks. været en kanal helt op til Hatsepsuts tempel.

Et hjørne af det store kunstige havnebassin, Birket Habu, er vist med blåt nederst på kortet.

Af disse templer besøgte vi kun Hatsepsuts tempel og Habu templet, Medinet Habu.