Luxor

Introduktion

  Byen og folket
  Butikkerne
  Landbruget
  Nilen
  Landskaber
  Fugle og træer

Turismen
  Hoteller
  Transport

Det gamle Theben
    Luxor templet <
    Karnak templet
    Sfinx-aleen

  Vestbredden
    Memnonkolosser
    Dødetempler
    Gravpladser

Luxor templet

Templerne generelt
Første gang man besøger et egyptisk tempel virker alt uoverskueligt og kaotisk. Heldigvis er de fleste opbygget efter et forholdsvis simpelt skema.

Der er normalt en gennemgående, åben passage på langs gennem bygningen, velegnet til at processioner kan gå hele vejen. Ceremonielle optog, hvor præsterne bar en kopi af Amuns båd på et stativ på skuldrene, spillede en stor rolle. På denne rute passerer man gennem forskellige rum, der kan være åbne tempelgårde, evt. med søjler langs væggene, eller der kan være søjlehaller, hvor søjlerne (hypostyler) bærer et loft af vandrette sten med sprækker til lysindfald. Indgangen til templet og overgangene til de følgende rum foregår gennem en lille port i en ekstra høj, bred og tyk mur kaldet en Pylon.

På denne tur vandrer man fra det verdslige gennem det stadig mere hellige - med adgang for færre og færre -, indtil man når de aller helligste, små rum inderst i templet, hvor der kun er adgang for ypperstepræsten og faraoen.

Udsmykningerne og indskrifterne er tilpasset dette forløb: På de yderste mure og pyloner berettes om faraoernes verdslige bedrifter: militære sejre og succesfulde jagtscener. Længere inde bliver det mere privat og handler om faraoernes familie og deres forhold til guderne. I det aller inderste er væggene dækket af  hyldest til guderne, gentagne bønner og rituelle besværgelser, som almindelige mennesker ikke forstod. 

Farverne. Vi er vant til at statuer, søjler og relieffer fremstår i det rå stenmateriale. Men det er en helt forkert opfattelse i forhold til det gamle Egypten (og forresten også i forhold til den romerske kultur). De fleste overflader på tempelvægge, søjler, pyloner og statuer har været farvelagte. Det har fremhævet både relieffer og hieroglyffer på en måde, som det i dag er vanskeligt at forestille sig.

Se f.eks. de fantastiske 3D-rekonstruktioner af Luxor-templet i farver, som Mark Millmore har lavet på http://www.eyelid.co.uk/index.htm. En lille smagsprøve her:

Luxor templet i 3D
Klik på billedet for at forstørre

Vi var ikke inde at besøge Luxor-templet, så de få foto, jeg har med, er alle taget "udefra".

Luxortemplet blev bygget i flere etaper i løbet af det 18. dynasti (1570-1293 fvt.). Amenophis III fik bygget de centrale dele til guden Amun-Ra, ligesom det store Karnak-tempel. Foran templet tilføjede Ramses 2. fra det 19. dynasti endnu en gård med søjler og statuer, en pylon og to obelisker, hvoraf den ene nu står på Concordepladsen i Paris. Den inderste (sydligste) del af templet blev under den romerske tid ombygget af Alexander den Store. Han afbildede sig selv som en farao, ofrende til de egyptiske guder.

Links | Litteratur
Startsiden |