Introduktion
I marts 2010 tog Vibeke og jeg på en rejse med Atlantis til Luxor i Egypten. Vi valgte 14 dage for også at have tid til at opleve noget på egen hånd. Og vi valgte Luxor, fordi man her omkring finder den største samling af oldtidsminder i verden. Der er ingen store pyramider, men alt det andet. Det var bla. her Howard Carter fandt Tut Ankhamuns grav.
Gennem vores rejseselskab deltog vi i en række guidede ture, men vi foretog også mange småture på egen hånd, både rundt i byen og lidt udenfor. Vi har næsten prøvet det hele: Set en masse templer, ruiner, gravkamre, vandret, sejlet med felukka (fladbundede sejlbåde), kamelridning, stjernekiggeraften og varmluftballon.
Billederne og teksterne
Jeg tog selvfølgelig en masse billeder. Et lille udvalg af de bedste vises på de følgende sider. De mange ruiner kan blive lidt ensformige, hvis der ikke følger lidt forklaring med. Derfor er der en linies forklaring til hvert billede og en indledende tekstside med baggrundsviden til hvert tema. Hvis man ikke gider læse den, kan man springe direkte til billederne.
Min baggrund
Jeg har forsøgt at skaffe korrekte oplysninger. Men man kan nemt gå galt i byen, når man ikke er ekspert. Hvis du vil supplere, korrigere eller kommentere mine oplysninger, så send endelig en
Fortsæt selv
For dem, der får lyst til at vide mere om egyptens fortidsminder, faraoerne, gudeverdenen og hierogryfferne, har jeg et lille udvalg af litteratur og links til andre websites.
God fornøjelse! |