Hovederhvervet
De fleste indbyggere i Luxor lever direkte eller indirekte af turisterne. Nogle er heldige at have fast arbejde i hotelbranchen, i souvenirproduktionen eller andre steder. Men mange er henvist selv at tilbyde turisterne små og store tjeneste-ydelser, også når vi egentlig ikke ønsker det eller har behov for det.
Presset
For eksempel er der utallige taxier eller hestevogne eller skibsførere, der ustandselig anråber en for at slippe for synet af gående turister, der har råd til at blive fragtet mere mageligt rundt. Ved seværdighederne er der hele tiden selvbestaltede "guider", der kommer og fortæller dig noget, som i bedste fald er overflødigt. Og når man af venlighed lytter og nikker, kommer der diskret en hånd, der skal have "bakshish" (en tit uigennemskuelig blanding af løn, drikkepenge og almisser).
Fiduserne
Vi oplevede også rigtigt udspekulerede bondefangerkneb. En mand med en rulle 2-Euro-mønter han gerne vil veksle til Euro-sedler. Gør det ikke! Du vil sikkert ikke opdage, at han har ombyttet nogle af Euro-mønterne med de meget lignende egyptiske 2-Pund-mønter (som kun er 2 DKr. værd), før det er for sent. Og sådan kan de så mange fiduser.
Jeg tilbød også at hjælpe en flink ung mand med at skrive en adresse på et postkort til England. Det tog over en halv time at slippe ud af salgsudstillingen med masse-fremstillet papyrus-kunst uden at fornærme ham.
Tryghed
Men man skal passe på ikke at blive for paranoid. Man kan færdes ganske trygt og uantastet i de dele af byen, hvor de andre turister ikke kommer så tit. Og der er aldrig tale om vold eller (egentligt) tyveri. For at skabe ekstra tryghed er der masser af politi overalt, hvor der er turister. Turistpoliti, flodpoliti, vestbredspoliti, trafikpoliti.
De egyptere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, er meget venlige og åbne at snakke med, selv om de oftest ikke kan ret meget engelsk. |