Luxor

Introduktion

  Byen og folket
  Butikkerne
  Landbruget
  Nilen
  Landskaber
  Fugle og træer

Turismen
  Hoteller
  Transport

Det gamle Theben
    Luxor templet
    Karnak templet
    Sfinx-aleen

  Vestbredden
    Kolosserne <
    Dødetempler
    Gravpladser

Memnon kolosserne

De første spor fra fortiden, der møder en, når man har krydset Nilen og begiver sig mod området med de mange templer og grave på Vestbredden, er to gigantiske statuer. De kaldes  misvisende ”Memnon-kolosserne”, fordi de første græske opdagelsesrejsende troede, at de forestillede Memnon fra den græske mytologi.

Amenophis III's tempel

I dag ved vi, at de forestiller den egyptiske konge Amenophis III. De siddende figurer er over 22 m høje men stærkt revnede og korroderede. De har oprindelig flankeret pylonen for et stort tempel for Amenophis III. Templet er som det eneste på vestbredden placeret i selve Nildalen, og på ældre billeder kan man se, hvordan de to statuer har været omgivet af vand i oversvømmelsestiden (her efter David Roberts, 1840'erne).

Memnonkolosser i vand
Omgivet af Nilens vand kigger kolosserne mod solopgangen.
I baggrunden Karnak templet og Luxor templet
på østbrededen

Det må betyde, at man har kunnet sejle ind gennem templets søjlehaller ved højvande!

Templet er nu stort set jævnet med jorden (godt hjulpet af jordskælv og over-svømmelser), men på hele området er der for tiden omfattende udgravninger i gang. Man finder bla. rester af flere kæmpestatuer og en allé af sfinxer – ligesom i Luxor by.

Links | Litteratur
Startsiden |