|
Luxor er en mærkelig og overvældende by. Fortiden, religionen og turismen gennemsyrer alt. I de sidste 1.500 år har Egypten været islamisk, og hver dag kaldes der flere gange til bøn fra minareterne. De første arkæologiske optegnelser og udgravninger i Egypten blev foretaget af europæere og amerikanere. Men egypterne er kommet godt med efterhånden. Der er bygget moderne museer og i dag er det vanskeligt for udlændinge at få gravetilladelse. Sammenhængen er klar nok: Uden fortidsminder, ingen turister. Og turismen er egyptens vigtigste indtægtkilde. For Luxors vedkommende næsten den eneste.
Befolkningen
De allerfleste egyptere er meget fattige, og de uforskammet rige turister opfordrer ved deres blotte tilstedeværelse til stor kreativitet for at lokke, overtale, presse eller narre lidt penge ud af dem. Man kan som nyankommen gæst let føle sig intimideret og forulempet af sælgere og ”agenter”, der vil invitere på te (i deres onkels butik), vise vej, vise butikker og seværdigheder og forvente ”baksheesh” (=drikkepenge) for alt, også småtjenster, man ikke har bedt om. Men samtidig lægger de stor vægt på korrekt optræden og høflighed under alle forhold: ”Don’t be angry! Listen to me!”. Og man kan færdes trygt og sikkert uden risiko for ”egentligt” tyveri og overfald. Der er masser af politi: færdselsbetjente, ordenspoliti, religiøst politi, flodpoliti og turistpoliti.
Det er vores indtryk, at egypterne af væsen er venlige, åbne og gæstfri. Men man mærker det kun rigtigt, hvis man møder nogen af dem, der ikke lever af turisterne. Det er tilsyneladende et mindretal, men vi oplevede det.
Gaderne
I de gamle bydele er der snoede, smalle, mørke og ujævne gyder, hvor man skal se sig for, hvor man træder. Der er børn, høns, katte, æsellort og tomme plastflasker. I de nyere bydele er der meget brede veje med ganske få biler og masser af plads. Her holder en hær af gadefejere pænt og rent.
Trafikken
De fleste egyptere færdes til fods, men hvis turister forsøger det samme på hovedfærdselsårene, bliver man højlydt bedt om at køre i taxa eller ”Caleche”, små gammeldags hestevogne udsmykket med en overflod af messingpynt og farvede ædelsten. En billig måde at undslippe taxa- og caleche-hajerne er at tage en af de små ”dyttebusser”, minibusser, der kører med åben skydedør i uafbrudt rundfart ad hovedstrøgene. Man rækker en hånd ud, så stopper den. For ca. 1 kr. kører man så langt, man vil, inden for bygrænsen. |