|
Det traditionelle smålandbrug er stadig meget dominerende omkring Luxor. Trækdyr som kameler, okser og æsler har stadig udbredt anvendelse, selv om små traktorer vinder stærkt frem. Traditioner og arveret betyder, at jordlodderne ofte bliver opdelt i endnu mindre bidder. Deres småboliger er typisk bygget af tørrede lersten og tækket med blade fra palmer og sukkerrør. Efter hvert regnskyl, skrider husene sammen og skal opbygges igen.
Der går typisk 10-15 år mellem regnskyllene, så Nilen er stadig livsnerven i land-bruget, som på faraoernes tid. Den store forskel er, at hvor man i gamle dage havde årlige oversvømmelser og svingninger i vandstanden på op til 8 m., er floden i dag reguleret med store dæmninger og sluseværker. Store og små dieseldrevne pumper sørger for at løfte vandet op på markerne fra et omfattende system af kanaler. Enkelte steder kan man dog stadig se de gamle rundgange, hvor trækdyr tidligere drev de små pumpeværker med træhjul og krukker.
Det næringsrige slam, som Nilen tidligere efterlod på markerne, må man i dag erstatte med kunstgødning. Nye afgrøder som sukkerrør, der kræver meget vand og næring, har ændret jordbundsforholdene dramatisk mange steder. Hævet grundvandsstand og udfældede salte fra fordampet vand udgør i dag en alvorlig trussel mod mange grave og oldtidsfund. Men bønderne skal jo også leve. |