Det gamle Theben

Theben var de gamle grækeres betegnelse for byen, der nu hedder Luxor. Selv kaldte egypterne den for Waset eller Uaset. Man ved ikke rigtigt, hvordan egypterne udtalte deres ord.

Der er spor efter bebyggelse i Luxorområdet 4-5 tusinde år tilbage. Tidlige egyptiske konger havde haft residens i Nedre Egypten, i Memphis nær de gamle pyramider i Giza. Men flere gange flyttede man til denne mere centrale placering i det langstrakte land. Her var man beskyttet mod fjendtlige naboer af de udstrakte ørkener, og det var lettere at beskytte de kongelige grave mod gravplyndringer – selv om det heller ikke lykkedes her. Efter Det Nye Riges sammenbrud blev Alexandria landets nye centrum i den græsk-romerske periode. Med kristendommens indførelse omkring år 324 gik både religionen, traditionerne og brugen af hieroglyffer langsomt i glemmebogen.

Men i sin storhedstid under Det Nye Rige (1550-1069 fvt.) nåede Thebens indbyggertallet op på mere end 50.000. Det var den største og mest magtfulde metropol i verden på den tid. Her levede faraoerne med deres familier, ypperstepræster og embedsmænd. Her dyrkede de deres guder og fejrede deres højtider. Og her døde de og blev begravet under storslåede ceremonier.

Disse aktiviteter krævede naturligvis en stor stab af præster, håndværkere, kunstnere, handlende, tjenestefok, soldater og slaver. Almindelige boliger, stalde, værksteder, lagre, kaserner og paladser blev bygget af tørrede lersten. De er blevet ødelagt af de sjældne, men tilbagevendende, regnskyl og oversvømmelser, så dem er der kun sparsomme rester tilbage af. Kun templer af sten og gravkamre udhugget i klipperne er bevaret nogenlunde, selv om de fleste har været udsat for overlast.

I århundrederne efter det egyptiske riges opløsning har templer og gravkamre været brugt til både boliger, stalde, klostre, kirker og moskeer. Og stenene er i stort omfang blevet genbrugt til alle mulige formål. Men meget er blevet begravet i stenbrokker, mudderfloder eller flyvesand og er på denne måde bevaret for eftertiden.

Luxor-templet halvt begravet i brokker og flyvesand (W H Bartlett, ca.1850)

Heldigvis blev mange aktiviteter fastholdt i skrift og billeder, som relieffer, billeder eller skrifttegn på søjler, tempelvægge, i gravkamre og på papyrus og potteskår. Omkring Luxor finder man nok verdens største koncentration af fortidsminder. Området har (mere eller mindre frivilligt) været leverandør af arkæologiske skatte i tusindvis til museer over hele verden - også danske.

Selve byen Theben lå på Nilens østbred, ligesom i dag. Østbredden var solopgangens land. Livets land. Her boede en række konger fra Det Nye Rige (18.-20. dynasti). Her anlagdes 2 store templer: Luxor-templet og Karnak-templet forbundet med en over 2 km lang allé af stensfinxer.