Den kvindelige farao
En af de få kvindelige faraoer var Hatsepsut, som regerede fra 1473-1458 fvt. (i det 18. dynasti). Egentlig var det hendes søn Thutmoses III, der havde arvet tronen, men han var kun en dreng, så i realiteten var moderen hersker i hans sted. Hun gled gradsvist ind i rolle som farao, klædte sig som en mand og anlagde en faraos frisure. Ligesom mændene bar hun også det traditionelle kunstige fipskæg.
Hun overtog i en årrække fuldstændig magten og blev Egyptens første kvindelige farao.
Bortcensureret
Hun forsvandt ud af historien, da Thutmoses III omsider tiltvang sig magten. Han fik senere ødelagt hendes billede på næsten alle statuer, relieffer og kister, man har fundet. Det har nok alligevel været for kontroversielt med en kvindelig farao.
Enestående arkitektur
Det tempel, hun fik bygget, står tilbage med sin helt enestående arkitektur. Det er det eneste tempel i Egypten, der er opbygget i terasser og helt op ad en klippevæg. Det virker som en helt organisk del af det omgivende landskab.
Templet blev voldsomt raseret af et jordskælv i slutningen af det 20. dynasti. Langt senere blev resterne brugt som byggematerialer og stedet brugt som begravelses-plads for et koptisk kloster. Udgravningerne startede i 1891. Det vi ser i dag er resultatet af meget omfattende genopbygninger og istandsættelser, der startede allerede i 1906. |