Slugten

Vejen ind til Kongernes dal slår et stort sving mod nord, inden den drejer ind mellem de små bjerkæder og følger en øde slugt flere km. Så kommer en stor P-lads med besøgscenter, hvor biler og busser skal stoppe. De sidste par hundrede meter kører man i et lille "Tivolitog", så der er styr på antallet af besøgende.

På det sidste stykke af vejen ind til Kongernes Dal ser man den lille bjergtop,
der set herfra ligner en pyramide

Næsten alle Egyptens konger fra 18.-20. dynasti (ca. 1560-1080 f.Kr.) blev begravet i Kongernes Dal. Desuden enkelte højtstående embedsmænd.

Plyndringer

Alle grave i Kongernes Dal (med 1 undtagelse) blev plyndret allerede i oldtiden. To gange har man set sig nødsaget til at genbegrave de kongelige mumier. Disse mumier blev fundet i slutningen af 1800-t. og er nu udstillet på Det Egyptiske Museum i Cairo. Som den eneste undgik Tutankhamons grav fuldstændig plyndring. Den blev i 1922 opdaget af Howard Carter med indhold og udstyr næsten intakt.

Senere brug

Efter det egyptiske riges fald er gravkamrene blevet benyttet som tilflugtssted for forfulgte kristne i 3. årh., som forvoldte megen skade gennem ombygninger og tilsodning fra åbne ildsteder. Senere blev nogle kamre indrettet til kirke, men efterhånden blev de glemt af omverdenen og kun benyttet som skjulested for røvere og fredløse.

Gravene i dag

De bedst bevarede grave er dem, som er blevet skjult af nedskredne sten eller dækket af de mudderskred, som følger efter de sjældne regnskyl.

Kongernes Dal ca.1850, tegning af W H Bartlett

I alt 65 grave er registreret og der bliver stadig gravet og gjort nye opdagelser.

Oversigt over gravene i Kongernes Dal

Udsigt over Kongernes Dal fra en vandretur i de omgivende bjerge

Der bliver hurtigt trængsel omkring indgangene til gravene

Dekorationerne

Tekst og billeder på væggene i de kongelige grave skal hjælpe den afdøde på rette vej til dødsriget. En række porte dertil bevogtes af guder og dæmoner, der skal lovprises og besværges på rette måde. Alt sammen detaljeret beskrevet som en brugsanvisning i de berømte ”Dødebøger”, en samling papyrustekster, som er fundet i forskellige varianter.

Et eksempel på vægudsmykning i "tegeseriestil" fra Amenhotep II's grav (efter postkort)

Kun et mindre antal grave er åbne ad gangen for offentligheden, og da de er åbne på skift, kan det være svært at planlægge, hvad man vil se.

Tut Ank-Amun

De fleste går efter Tut Ank-Amuns grav, som er den, alle har hørt om. Men det er en tvivlsom prioritering. For det første er alt gravudstyret flyttet til museet i Cairo, for det andet er selve graven forarbejdet i huj og hast, ikke ret stor og ikke særlig flot udsmykket, og for det tredje koster det en pæn pose penge oveni at komme derned.

Men en fælles billet til 3 eller 4 af de store, flotte grave er en fantastisk oplevelse. De er meget forskellige i størrelse, udformning og udsmykning.

Hvis du vil se billeder fra gravene, må du gå til min liste over links.